Undgå bedrageriske websteder

Når du besøger en sikker webside – f.eks. din netbank – kontrollerer Safari webstedets certifikat og sammenligner det med gyldige certifikater. Hvis Safari ikke genkender webstedets certifikat, eller hvis webstedet ikke har et, viser Safari en meddelelse herom.

Du kan få flere oplysninger om, hvordan Safari arbejder med certifikater, i følgende emne:

Hvordan du reagerer på en advarsel om et certifikat:

  • Klik på Vis certifikat, og se efter mistænkelige oplysninger i certifikatet.

    • Se efter meddelelsen “Dette certifikat blev signeret af en ikke godkendt udsteder”. Hvis du ser denne meddelelse, skal du klikke på Annuller og ikke gå ind på webstedet.

    • Klik på fanen Flere oplysninger. Kontroller, om oplysningerne om navn og organisation passer til den person eller organisation, som ejer webstedet. Hvis noget synes forkert eller ikke er som forventet, skal du klikke på Annuller og ikke gå ind på webstedet.

  • Hvis du fortsætter til webstedet, skal du kontrollere adressen på Safaris værktøjslinje og sikre dig, at det er den korrekte adresse på den side, du vil besøge. Adressen skal begynde med “https://”, og navnet på webstedet skal være stavet korrekt. Bedrageriske websteder maskeres nogle gange som godkendte websteder, men et eller to bogstaver kan være ændret i forhold til adressen på det godkendte websted.

  • Kontakt webstedets administrator, forklar problemet, og bed om flere oplysninger.

Hvis du fortsætter, vil certifikatet blive lagret på computeren, og denne advarsel vises ikke for dette websted igen, før du slutter og genstarter og Safari. Du kan fjerne certifikatet senere. Du ser og administrerer certifikater ved at vælge Start > Kontrolpanel, klikke på Internetindstillinger og derefter på fanen Indhold.


Undgå bedrageriske websteder