Nulstille Safari

Hvis du bruger en fælles eller offentlig computer, kan du nulstille Safari for at forhindre andre i at se, hvilke websider du har besøgt, samt andre oplysninger om, hvordan du har brugt Safari.

Vigtigt: Tilbehør – små programmer, der udfører bestemte opgaver som f.eks. at afspille multimediefiler – er tit installeret for at udvide computerens funktioner. Nogle tilbehør opbevarer oplysninger om, hvilke steder du har besøgt. Disse oplysninger slettes ikke, når du nulstiller Safari, så det er ikke sikkert, at du sletter alle spor af din browserhistorie, når du nulstiller Safari.

Du nulstiller Safari på følgende måde:

  1. Vælg Handling > Nulstil Safari. (Menuen Handling findes i øverste højre hjørne af Safari-vinduet og ligner et tandhjul.)

  2. Fravælg evt. emner, som du ikke vil nulstille:

    Slet historie: Sletter listen over websider, som du har set.

    Nulstil Top Sites: Sletter alle ændringer, du har foretaget i Top Sites, f.eks. hvis du har tilføjet eller anbragt nåle til steder. Din Top Sites-side vender tilbage til at vise de eksempler på websider, som blev vist, da du installerede Safari 4.

    Fjern alle billedeksempler til websider: Fjerner evt. miniaturebilleder, som Safari har gemt af websider, som du har set.

    Tøm bufferen: Sletter de websider, du har set, fra det midlertidige opbevaringssted på computeren, hvor Safari gemmer dem. Bufferen er med til at indlæse websider hurtigere.

    Ryd vinduet Overførsler: Sletter listen over de filer, du har overført fra websteder. Det er kun navnene, der slettes. Selve filerne ligger stadig på din disk, indtil du fjerner dem.

    Fjern alle cookies: Fjerner cookies, som websteder har lagret på din computer.

    Fjern alle ikoner fra websteder:
    Fjerner ikoner fra websteder, som er små grafiske elementer, der er med til at identificere websteder på Internet. Du kan se dem i Safaris adresselinje og bogmærkeliste samt andre steder. Disse ikoner lagres på din computer.

    Fjern gemte navne og adgangskoder:
    Fjerner brugernavne og adgangskoder, som Safari automatisk udfylder på websteder, der kræver dem (hvis funktionen Auto-udfyld er slået til).

    Fjern anden auto-udfyldt formulartekst: Fjerner nogle personlige oplysninger, f.eks. telefonnumre, som Safari bruger til at udfylde formularer på websider (hvis funktionen Auto-udfyld er slået til). Selvom du fjerner oplysninger til automatisk udfyldning af formularer, fjernes oplysningerne ikke fra Adressebog.

    Luk alle Safari-vinduer: Hvis du ikke lukker alle Safari-vinduer, kan andre bruge knapperne Frem og Tilbage til at se de websider, du har besøgt.

  3. Klik på Nulstil.

    Åbne vinduer lukkes, og et nyt vindue åbnes. Det nye vindue har en ny historie til knapperne Tilbage og Frem.

Når du nulstiller Safari, fjernes alle cookies, gemte adgangskoder og gemte oplysninger til Auto-udfyld, ikke blot dem, du har gemt under den aktuelle session. Cookies gemt af andre programmer kan også blive fjernet.


Beslægtede emner

Hvad er cookies?

Nulstille Safari