Besøge websteder

Der er flere måder at gå til en webside på: Du kan klikke på en henvisning, klikke på et bogmærke eller et Top Sites-eksempel eller skrive adressen på en webside.

Du går til en webside vha. en henvisning på følgende måde:

Klik på henvisningen. Henvisninger til websteder vises på en række steder:

    • Websider: Der er meget få blindgyder på Internet; de fleste sider indeholder henvisninger til adskillige andre sider. Klik på henvisningerne for at komme omkring og udforske.

    • E-postbeskeder: Mange sender henvisninger i e-postbeskeder. Klik kun på dem, hvis du ved, hvor de kommer fra.

    • Adressebog: Klik på et websted, der er opført i din adressebog, for at gå direkte til det. (Du kan også føje websteder fra din adressebog til bogmærkelisten.)

    • Andre dokumenter: Dokumenter, som ikke er websider, kan indeholde henvisninger, som du kan klikke på for at åbne websider. Hvis du ser noget, der ligner en webadresse, og som du ikke kan klikke på, kan du prøve følgende: Kopier adressen, åbn Safari, indsæt adressen i Safaris adressefelt (øverst i Safari-vinduet), og tryk på Retur eller Enter. Hvis adressen er gyldig, åbner Safari websiden på den pågældende adresse.

Du går til en webside vha. et bogmærke på følgende måde:

  • Klik på bogmærket på bogmærkelinjen langs toppen af Safari-vinduet.

  • Vælg bogmærket på Bogmærkemenuen.

Du ser og organiserer dine bogmærker ved at klikke på ikonet for den åbne bog på bogmærkelinjen. Du kan få oplysninger om tilføjelse og administration af bogmærker i følgende emne:

Du går til en webside ved at skrive dens adresse på følgende måde:

  • Fremhæv den tekst, som vises i adressefeltet (øverst i Safari-vinduet).

  • Skriv adressen.

    De fleste webadresser har formatet “http://www.eksempel.com”.

  • Gør et af følgende:

  • Hvis det er første gang, du besøger siden, skal du trykke på Retur eller Enter, når du har skrevet adressen.

  • Hvis du har besøgt siden før, udfylder Safari automatisk feltet med den nyeste adresse, der passer til det, du skriver.

    Hvis det sted, Safari foreslår, er det rigtige, skal du trykke på Retur eller Enter for at oprette forbindelse til det. Hvis det ikke er det rigtige websted, kan du se på listen over forslag, der er baseret på dine bogmærker og din browserhistorie. Klik på det sted, du vil besøge.

Du undgår unødvendig indtastning ved at skrive hoveddelen af adressen, hvorefter Safari udfylder resten. Hvis du f.eks. vil besøge “http://www.eksempel.com”, skal du skrive “eksempel.com”.

Beslægtede emner

Besøge websider igen

Besøge websteder