Hvis en webside ikke åbnes

Der kan være flere årsager til, at en webside ikke åbnes i Safari. Hvis en webside ikke åbnes, kan du prøve disse gode råd:

Vent et øjeblik, og prøv derefter igen.

Forbindelsen til websiden kan være midlertidigt afbrudt.

Hvis siden stadig ikke åbnes, skal du slutte og genstarte Safari og derefter prøve at åbne siden igen.

Tøm bufferen, og nulstil Safari

  • Du tømmer bufferen ved at trykke på Ctrl-Alt-E og klikke på Tøm. Tryk derefter på Ctrl-R for at indlæse siden igen.

  • Hvis det ikke hjælper at tømme bufferen, skal du vælge Handling > Nulstil Safari, klikke på Nulstil og derefter prøve at åbne siden igen. (Menuen Handling findes i øverste højre hjørne af Safari-vinduet og ligner et tandhjul.)

Bemærk: Når du nulstiller Safari, slettes din browserhistorie og andre oplysninger. Du kan læse mere i:

Kontroller din Internetforbindelse

  • Du kan se, om der er forbindelse til Internet, ved at prøve et andet program, f.eks. dit e-postprogram.

  • Hvis du opretter forbindelse til Internet via et stort netværk, kan det være, at netværket er udstyret med en firewall, der forhindrer dig i at åbne websiden. Kontakt netværksadministratoren for at få hjælp.

Kontroller websidens adresse

  • Kontroller, om adressen til websiden er korrekt, og at du har skrevet den korrekt.

  • Prøv at skrive “/index.html” efter adressen.

  • Hvis du åbner en webside med en Bonjour-adresse, skal du sørge for, at siden ligger på det samme lokale netværk (subnet) som computeren.

Brug den nyeste version af Safari

Du opdaterer softwaren ved at gå til websiden om Safari:

Kontakt webstedets ejer

  • Websiden forhindrer måske brugere i at få adgang til siden via Safari. Bed ejeren af webstedet om flere oplysninger.

  • Henvisningen til den side, du prøver at åbne, prøver måske at åbne en fil i et andet program. Hvis filen eller programmet ikke er tilgængeligt, vises en meddelelse om, at Safari ikke kan åbne den pågældende URL-adresse eller filen.

Hvis websiden stadig ikke åbnes, skal du rapportere fejlen ved at vælge Handling > “Rapporter fejl til Apple”. (Menuen Handling findes i øverste højre hjørne af Safari-vinduet og ligner et tandhjul.)


Hvis en webside ikke åbnes